send link to app

Lejerens Bolig app for iPhone and iPad


4.0 ( 0 ratings )
Finance
Developer: Idebanden
Free
Current version: 1.5, last update: 7 years ago
First release : 22 May 2016
App size: 0 Bytes

Denne app giver dig mulighed for at samle al dokumentation vedr. dit lejeforhold ét sted. Tag billeder og tilføj kommentarer om fejl og mangler ved f.eks. indflytning – og eksporter i en dateret pdf-fil som du gemmer hvor du ønsker den. Upload din lejekontrakt eller mailkorrespondance til appen, så du får én samlet mappe med alle relevante dokumenter.

Du får et overblik over de vigtige ting at tænke på ved indflytning, under lejemålet og ved fraflytning. Ved at gennemgå tjeklisten i de enkelte faser sikrer du dig bedst mulig dokumentation vedr. dit lejemål.

Vi opdaterer løbende applikationen med de vigtigste regler i henhold til den danske lejelov. Du får derfor nemt et overblik over dine muligheder og rettigheder som lejer – forklaret i et sprog, der er til at forstå.

Bag appen står blandt andre Lejerens Jurist, der er specialiserede i boligret og som hjælper lejere hver eneste dag med blandt andet huslejenedsættelser og andre tvister med udlejer.

Indhold:

Før indflytning – tjekliste over de vigtige ting at huske inden du flytter ind. Hvad skal du være opmærksom på i lejekontrakten? Hvad skal du gøre inden du flytter ind? Hvad skal du huske at tage billeder af?

Under lejemål – tjekliste over de vigtige ting at huske mens du bor i dit lejemål. Gode råd til dig som lejer.

Ved fraflytning – tjekliste over de vigtige ting at huske når du skal fraflytte dit lejemål. Hvad skal du huske at dokumentere? Hvilken stand skal dit lejemål være i? Hvad skal du huske at gøre ved fraflytning?

Arkiv – her uploader du alle relevante dokumenter som du kan eksportere i en samlet mappe sammen med din egen billeddokumentation fra appen.

Dokumentation – Tag billeder og tilføj noter til det enkelte billede. Vi har lavet en tjekliste så du husker at komme hele vejen rundt. Billeder med noter kan eksporteres til en PDF som du kan sende til din mailadresse og gemme hvor du ønsker det.

Juridisk disclaimer

Indholdet af denne applikation er udelukkende beregnet til at give en generel information til brugeren og er alene af oplysende karakter. Indholdet kan ikke erstatte en konkret juridisk rådgivning.

Indholdet af applikationen etablerer ikke noget klientforhold mellem brugeren af hjemmesiden og Lejerens Bolig.

Lejerens Bolig tilstræber løbende at opdatere sidens indhold og oplysninger. Lejerens Bolig garanterer dog ikke, at oplysningerne er fuldstændige, præcise eller opdaterede, og Lejerens Bolig fraskriver sig ethvert ansvar for handlinger eller for konsekvenser af handlinger, der helt eller delvist udføres eller undlades på grundlag af de informationer der gives i applikationen.

Applikationen kan indeholde links til eksterne sider. Enhver brug af sådanne eksterne links sker på brugerens eget ansvar og Lejerens Bolig er ikke ansvarlig for indholdet eller services og produkter, som udbydes gennem sådanne eksterne sider.

Lejerens Bolig har alle rettigheder til applikationens indhold og design, herunder ophavsrettigheder til bl.a. tekster og billeder.